Afsløring: Pressede larmende vindmøller igennem; Vestas-boss bankede Minister på plads 

[Disclosure: Noisy wind turbines forced through; Vestas boss put Minister in her place]

Topchef banker Minister på plads

[CEO put Minister in her place]

VESTAS-BOSS FIK SIN VILJE: Efter tungt pres fra Ditlev Engel ændrede daværende miljøminister Karen Ellemann centrale lovkrav til støj fra vindmøller.

[VESTAS BOSS GOT WHAT HE WANTED: After heavy pressure from Ditlev Engel, then–Environment Minister Karen Ellemann changed the key legal requirements for noise from wind turbines.]

Den magtfulde Vestas-direktør Ditlev Engel har haft held til at lægge så meget pres på daværende miljøminister Karen Ellemann (V), at nye, strenge støjkrav til branchen og hans firmas møller blev yderst favorable.

Det kan få alvorlige konsekvenser for de tusindvis af danskere, der kan se frem til at blive naboer til larmende vindmøller de næste par år.

Ministeren havde ellers buldret frem og krævet nye regler for, hvor meget såkaldt lavfrekvent støj der må komme fra store vindmøller efter utallige klager fra beboere rundt omkring i landet, der var massivt plaget af enorme støjgener fra kæmpe-vindmøller.

Men da udkastet til de nye regler blev fremlagt for Vestas-topchef Ditlev Engel 26. maj 2011, skrev han tre dage senere et personligt brev til miljøminister Karen Ellemann, hvor han på det kraftigste opfordrede ministeren til at slække på kravene til industrien og Vestas.

‘I et lille land som Danmark vil dette for et betydeligt antal projekter betyde, at de ikke kan realiseres, idet disse forøgede afstandskrav ikke vil kunne imødekommes med opretholdelse af en for investor tilfredsstillende business case’, skriver Ditlev Engel i brevet som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Og sørme om ikke de strenge krav til branchen og Vestas få måneder senere var blevet betydeligt mildere, da den endelige lov skulle stemmes igennem Folketinget i efteråret.

Forskere siger fra

Faktisk er de nuværende regler blevet ændret så meget, at landets mest anerkendte uafhængige forskere på området fra Aalborg Universitet trak sig fra processen, da de slet ikke følte sig hørt af ministeren og Miljøstyrelsen, der stod for at føre pennen på den nye lov.

Det fremgår af et brev fra landets førende støjforsker Henrik Møller fra Aalborg Universitet til Miljøstyrelsen fra 23. september 2011, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

‘Inden for de givne rammer har vi således ikke mulighed for at bidrage til revisionen. Jeg skal på forhånd afholde mig fra at kommentere det rimelige i at indføre grænser, som man på forhånd har vedtaget ikke får nogen konsekvenser’, skriver Henrik Møller i september 2011.

I den endelige lov blev det blandt andet vedtaget, at man skulle måle vindmøllestøj på baggrund af firmaet Deltas beregninger. Netop Delta har tætte bånd til vindindustrien, idet blandt andet Siemens’ direktør sidder i bestyrelsen.

Truer med fyringer

Ditlev Engel havde da også sørget for at gøre det helt klart for Karen Ellemann, at skrappe krav ville koste firmaet kassen og samtidig gøre det nødvendigt at fyre folk. Engel frygtede også, at de skrappe danske regler ville brede sig til andre lande.

‘Vi frygter således – med rette, viser historien – at de forestående danske regler for lavfrekvent støj fra vindmøller skal brede sig til en lang række andre vindmarkeder, som kommercielt har langt større betydning for Vestas og dermed beskæftigelsen i virksomheden’, skriver direktøren.

Ditlev Engel slutter sit direkte brev til ministeren, der også blev sendt til klimaog energiminister Lykke Friis, med at understrege, at de nye regler vil gøre det meget svært for Danmark at leve op til blandt andet regeringens egne ambitiøse klimamål om at sætte 900 vindmøller op herhjemme inden 2020.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Karen Ellemann. Men forgæves.

Sagen kort om vindmøller, Vestas og Karen Ellemann

[Timeline]

I foråret 2011 lover daværende miljøminister Karen Ellemann (V), at hun vil hjælpe de mange danskere, der dagligt plages af store støjgener fra vindmøller.

26. maj 2011 lander det første udkast til en lov for, hvor meget vindmøller må larme, på Vestas-direktør Ditlev Engels bord.

Topchefen bliver så vred over de nye regler, at han skriver et særdeles kontant, personligt brev til Karen Ellemann 29. juni, hvori han fremhæver, hvor katastrofal den nye lov er for Vestas.

Kort tid efter trækker den uafhængige forsker Henrik Møller fra Aalborg Universitet, der ellers skulle hjælpe med at udforme loven, sig fra hele projektet.

Han mener, at Karen Ellemann og Miljøstyrelsen bevidst arbejder på en lov, som reelt ikke vil få nogen effekt.

Eksperter og lokale protestforeninger mod vindmøller udtrykker efterfølgende stor forundring over forløbet, særligt fordi Karen Ellemann og Miljøstyrelsen efter Engels brev har håndplukket vindmølleindustriens eget konsulentfirma Delta til at lave beregninger for, hvor meget vindmøller støjer.

Da den nye vindmøllelov ser dagens lys i januar 2012, står det klar, at den reelt ingen praktisk effekt har for de mange kæmpemøller, som blandt andet Vestas producerer.

100.000 Danskere rammes

[100,000 Danes suffer]

Den grønne 2020-plan betyder, at der skal sættes 900 kæmpemøller op i Danmark frem til 2020. Erfaringer fra bl.a. Holland viser, at det ifølge flere læger – herunder speciallæge i almen medicin Michael Rotne – vil betyde, at op imod 100.000 danskere de kommende år kan se frem til at leve under voldsomme støjgener.

Vestas: Det er da helt normalt

[Vestas: This is normal]

– Selv om det måske ikke sker ofte, så er det ikke unormalt, at en koncernchef fra en stor virksomhed skriver til politikere eller andre i embedsværket i forbindelse med emner, der berører virksomhedens forretning.

Det siger Vestas’ pressechef, Mikkel Friis-Thomsen, og tilføjer:

– Vestas taler løbende med politikere og embedsfolk, og det er en helt normal praksis at have en løbende, åben og faktabaseret dialog, påpeger han.

Vestas henholder sig samtidig til industriens faste argument om, at andre ting larmer langt mere end en vindmølle.

Dog uden at tage højde for, at en motorvej eksempelvis ikke larmer nær så meget om natten, hvor vindmøllerne lystigt brummer løs.

Naboer til kæmpe-vindmøller: Det er fuldstændig utroværdigt

[Windfarm neighbors: It is completely outrageous]

De mange støjplagede danskere, der tidligere spændt ventede på nye, skærpede krav til vind-industrien, sidder svært skuffede tilbage i dag.

De var nemlig blevet lovet nye grænser for, hvor meget kæmpe-vindmøller fra producenter som f.eks. Vestas må støje.

Men blandt andet takket være pres fra Ditlev Engel blev reglerne tilpasset vindindustrien og Vestas så meget, at de reelt ikke hjælper de støjplagede naboer. – Politikerne har et kæmpe problem her, for det er slet ikke troværdigt, siger Tone Brix-Hansen, der sidder i bestyrelsen for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Voldsomme problemer

– Der er stå store interesser forbundet med at stille vindmøller op i Danmark. Og det har fuldstændig overskygget videnskaben, forskerne og alle de mange danskere, der lever i et støjhelvede.

Ifølge foreningen er de helt store problemer ved nye regler,atstøjgrænsernebl.a. er fastsat på baggrund af firmaet Deltas målinger, uden at man har skelet til, at firmaet har tætte bånd til vindindustrien.

Samtidig har man valgt fuldstændig at overhøre en række forskere fra Aalborg Universitet.

De har flere gange advaret mod især den meget dybe støj, kaldet lavfrekvent støj, som de helt store vindmøller laver.

– Alle, der bor tæt på vindmøller, kan fortælle om kæmpe problemer med bl.a. søvnmangel som følge af støjen.

– Det har man fuldstændig set bort fra, og det kan bare ikke være rigtigt, siger Tone Brix-Hansen.

‘Det er som at have en lastbil i haven’

[‘It’s like having a truck in the garden’]

ET SANDT STØJHELVEDE: Erik Nielsen havde set frem til en fredfyldt pensionist-tilværelse, men idyllen og nattesøvnen er ødelagt af kæmpe vindmøller.

[A TRUE NOISE HELL: Erik Nielsen had looked forward to a peaceful retirement, but the idyll and rest are destroyed by giant wind turbines.]

Efter at have været landmand i årevis i det vindblæste Vestjylland så Erik Nielsen i 2010 frem til at nyde pensionist-tilværelsen.

Sammen med sin kone havde han solgt landbruget og købt nabogrunden. Her ville ægteparret bygge drømmehuset, hvor de kunne nyde deres otium i ro og mag.

Idyllen og ikke mindst roen blev dog hurtigt ødelagt, da der pludselig i december 2010 blev banket hele otte kæmpemæssige vindmøller op ikke langt fra Erik Nielsens hus.

De støjer forfærdeligt

Fra den dag af var pensionist-tilværelsen ikke længere særlig sjov. For hvor vindmøller i området tidligere var omkring 50-60 meter høje, målte de otte giganter over 130 meter. Og det kan høres.

– Vi er vant til vind og blæst herude og er ikke sarte. Men de enorme møller støjer simpelt hen helt forfærdeligt.

Det er ligesom at have en lastbil stående tændt ude i haven. Det er værst om natten, og vi vågner mange gange på grund af larmen, siger Erik Nielsen.

Flygter i campingvogn

Efter længere tid i et sandt støjhelvede valgte Erik og konen at købe en campingvogn alene for at komme væk en gang imellem og få lidt sammenhængende søvn.

– Det er desværre ikke en særlig holdbar løsning, for det er altså koldt i sådan en her om vinteren, forklarer Erik Nielsen.

Svigtet af politikerne

Han føler sig i den grad svigtet af politikerne og daværende miljøminister Karen Ellemann (V), der ellers havde lovet et opgør med den megen larm fra de nye kæmpemøller fra firmaer som Vestas.

– Intet er ændret, for reglerne er lavet sådan, at man slet ikke tager højde for, at støjen i hvert enkelt hus er forskellig.

Må forlade drømmehuset

– Det er da tankevækkende, at vi trods klager og andet aldrig har fået målt støjen inde i vores hus. De måler blot ud støjen ude ved vindmøllen og beregner sig derefter frem til, hvor meget det nok støjer i vores stue. Det kan ikke være rigtigt, siger Erik Nielsen.

Han og konen Rigmor har nu taget konsekvensen af larmen og de søvnløse nætter og leder efter et lille sommerhus, hvor de kan få fred.

– Det var jo slet ikke meningen. Vi havde jo lige bygget vores drømmehus her. Nu tvinges vi væk, og det kan ikke være rigtigt, siger Erik Nielsen.

Speciallæge i arbejds-og miljø-medicin: Konstant støj er ikke okay

[Workplace and environmental health specialist: Constant noise is not okay]

Mens tusindvis af danskere må leve i et støjhelvede fra kæmpe-vindmøller, raser både foreninger og eksperter over, at politikerne intet har gjort for at undersøge sagen ordentligt.

Faktum er nemlig ifølge formanden for Dansk Selskab for Arbejdsog Miljømedicin, Vivi Schlünssen, at man slet ikke har undersøgt ordentligt, om de mange danskere, der dagligt udsættes for enorm støj fra vindmøller, tager skade af det.

– Vi er meget betænkelige ved, at de nye regler for støj fra vindmøller er lavet fuldstændig uden at undersøge, om folk tager skade af at leve i konstant støj.

Lægerne ikke spurgt

– Støjgrænserne er fastsat udelukkende af ingeniører. Der har ikke været en eneste læge inde over, siger hun.

Vivi Schlünssen understreger, at vindmølle-støj er noget helt andet end f.eks. larmen fra en motorvej.

For selv om støjen fra møllen ofte er lavere, så er den konstant – især om natten, hvor generne vil være ekstra store.

– Det gik alt for stærkt, da man skulle have lavet de nye regler.

Og vores helt primære anke er, at det ikke er okay, at folk skal leve med store støjgener – især om natten, hvor det kan forstyrre søvnen, siger Vivi Schlünssen og understreger, at området burde undersøges til bunds.

[See: Letter from Vestas worried about regulation of low-frequency noise]